Tandsundhed påvirker hele kroppen

I de seneste år har en lang række undersøgelser afdækket, at infektioner i munden kan influere på infektioner andre steder i kroppen. Man har opdaget, at bakterier fra tandkødslommerne kan sprede sig til resten af kroppen via blodbanen. Man er f.eks. blevet opmærksom på en sammenhæng mellem mundhulens sundhedstilstand og sygdomme andre steder i kroppen.

Derfor er det vigtigt for hele din krop, at du hver dag børster dine tænder helt rene og plejer dine tænder og mund hver dag. 

De bakterier, der er årsag til betændelse i tandkødet, har ved parodontitis spredt sig til lommerne mellem tand og tandkød. Bakterierne nedbryder fibrene omkring tænder og den knogle i kæben, som tænderne sidder fast i. Når tandkødet løsner sig rundt om tanden, opstår der dybe tandkødslommer. Via tandkødslommerne kan parodontitisbakterierne komme ud i blodbanen og rundt i kroppen. Forskere har således fundet parodontitisbakterier i hjertets arterier og flere andre steder i kroppen.

Behandling mod kræft og flere kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdom, KOL, sclerose, gigt m.fl. kan give udtalt mundtørhed. Det kan både være sygdommen, medicinen og en behandlingen, der hæmmer produktionen af spyt.  Mangel på spyt øger risikoen for sygdomme og symptomer i mundhulen, dvs. huller i tænderne, tandkødsbetændelse, parodontitis m.v. 

De typer medicin, der ofte forårsager mundtørhed er morfikagruppen (receptpligtigt smertestillende, f.eks. ketogan), astmamedicin (også til KOL), allergimidler, blodtrykssænkende midler, vanddrivende midler, epilepsimedicin og narkotiske stoffer. 

Psykofarmaka mod depression, angst, uro, søvnproblemer, tvangstanker m.v  tilhører også den store gruppe af lægemidler, der kan give mangel på spyt og øge risikoen for symptomer og sygdomme i tænder og tandkød.