Tænk på tandsundheden ved multipel sclerose

Sclerose påvirker ikke tænder og mund direkte, men der er alligevel flere forhold omkring sclerose, som kan udfordre tandsundheden.  

Erfaringen viser i øvrigt (ifølge tandlæge Birgitte Høgh, Scleroseforeningens hjemmeside), at smerter fra tændernes nervebaner kan trigge sclerose og i nogle tilfælde fremprovokere et attak. Også af den grund er det naturligvis vigtigt, at sygdomme i tænder og tandkød forebygges eller behandles hurtigst muligt, så der ikke opstår symptomer fra tænderne. 

Risiko for infektion i tænder og mund

Til behandling af sclerose anvendes immunhæmmende medicin for at dæmpe et overaktivt immunforsvar, som angriber ens egen krop. F.eks. anvendes kemoterapi, der virker ved at nedbringe antallet af autoimmune celler, der kan angribe hjernen.

Når immunforsvaret nedsættes med medicin, er der større risiko for at udvikle infektioner, og infektioner i mundhulen er en kendt bivirkning ved immunhæmmende medicin, herunder sår på slimhinderne, tandkødsbetændelse og parodontitis.

Ved flere autoimmune systemiske sygdomme, herunder sclerose og diabetes, trækker de små blodkar sig sammen, herunder tandkødets blodkar. Den svækkende blodtilførsel til tandkødet gør det også vanskeligere at bekæmpe en infektion.

Hent pjecen Pas på dine tænder ved kemoterapi

Bakterierne i mundhulen

I mundhulen lever millioner af bakterier fordelt på over 700 forskellige typer af bakterier. Bakterierne er livsvigtige, men hvis nogle typer af bakterier tager overhånd, kan de forårsage betændelse i tandkødet.

Hvis bakterier og madrester ikke fjernes dagligt, opstår der belægninger af bakterier kaldet plak. Plak ses som en blød og let afskrabelig hvid-gul masse langs tandkødsranden, mellem tænderne og på tændernes overflade. Tandkødsbetændelse opstår, hvis der sidder plak nær tandkødsranden.

Hvis tandkødsbetændelse får lov til at udvikle sig, vil den sprede sig til det omkringliggende væv og knoglen, som tænderne sidder fast i, og udvikle sig til parodontitis. Det kan betyde, at knoglen omkring tænderne forsvinder, hvorefter tænderne bliver løse og til sidst falder ud, hvis ikke der sættes ind med en effektiv behandling.

Mens tandkødsbetændelse viser sig som rødt, hævet og/eller blødende tandkød, er det svært at mærke, at man har parodontitis. Ofte opdager man først selv sygdommen, når tænderne bliver løse. Tandplejeren kan derimod opdage sygdommen på et tidligt stadie. Diagnosen stilles ved undersøgelse af tændernes støttevæv, ved måling af tandkødslommerne omkring tænderne suppleret af røntgenbilleder, som kan vise et eventuelt svind af knogle som følge af infektion.

Behandlingen består i hyppige tandrensninger og vejledning og instruktion i god mundhygiejne i hverdagen.

Sclerose kan udfordre tandbørstningen

Tandplejeren kan vurdere, hvorvidt man i forbindelse med sclerosen har tab af muskelkraft i hænder og arme, der kan svække evnen til at udføre de små gnubbebevægelser, som kræves, for at børste tænderne helt rene. I givet fald kan tandplejeren rådgive om hjælpemidler, der kan gøre tandbørstningen nemmere og mere effektiv.

En elektrisk tandbørste har et større greb, der gør det nemmere at holde fast. Derudover udfører børsten selv den korrekte børstebevægelse. Hvis man ikke bryder sig om lyden og vibrationerne fra den elektriske tandbørste, kan et håndtag i form af et skumgummirør på en almindelig tandbørste gøre grebet større og nemmere at holde om. Til dette kan anvendes et skumgummirør, der kan købes billigt i et byggemarked, og som er nemt at tilpasse i længden. Uanset hvilken tandbørste, man vælger, er det vigtigt, at man børster hele vejen rundt om den enkelte tand og ikke bare børster på tændernes tyggeflader.

Det skal tilføjes, at tandbørstning også udgør en rigtig god mundstimulation. Tandplejeren samarbejder med andre sundhedsfaglige professioner og vil kunne henvise til ergoterapeut og/eller fysioterapeut med henblik på mundstimulation og øvelser for at bevare en smidig ansigtsmuskulatur.

Mangel på spyt er en risiko

Undersøgelser viser, at indtager man 3 eller flere lægemidler, er der risiko for mundtørhed. Spyttet neutraliserer syrligheden i det, vi spiser, og hjælper til at holde vores tænder rene ved nærmest at skylle tænderne fri for madrester. Uden spyt klistrer maden til tænderne. Det gør det svært at holde tænderne fri for plak.

Det er ikke sikkert, at man opdager, at man har mindre spyt, men man kan opleve, at det er svært at synke og tale, og at der opstår ømhed, sarte og irriterede slimhinder måske med revner, blister, sår og svamp i og omkring munden. På tandklinikken kan tandplejeren måle, om man mangler spyt og rådgive om hjælpemidler til mundtørhed, der kan lindre og stimulere produktionen af spyt.