Gigt

De finmotoriske gnubbebevægelser, som skal til for at børste tænderne helt rene, kan ved gigt ofte ikke udføres som vanligt på grund af stive led og den manglende gribeevne. Det vil typisk være forbundet med smerter at bruge de angrebne hænder og fingre. Det betyder, at de små gnubbebevægelser, som kræves, for at børste tænderne helt rene, ikke blive udført tilstrækkeligt. Dermed dannes grobund for plak.

Plak er bakteriebelægninger, som ses som en blød og let afskrabelig gul/hvid masse langs tandkødsranden. Tandkødsbetændelse kan opstå, hvis der sidder plak nær tandkødsranden. Betændelsen giver ømt og hævet tandkød. Hvis betændelsestilstanden får lov til at udvikle sig, vil den sprede sig til det omkringliggende væv og knoglen, som tænderne sidder fast i, og føre til parodontitis.

Leddegigt hører til gruppen af autoimmune sygdomme. Ved en autoimmun sygdom forstås, at kroppens immunsystem er overaktivt. Behandlingen af gigt med de såkaldt immunsuprimerende præparater dæmper aktiviteten i immunsystemet. Lignende præparater anvendes til organtransplanterede for at undgå, at organet afstødes. Det betyder i alle tilfælde, at det er uhyre vigtigt med en grundig mundhygiejne for at undgå, at immunsystemet udfordres af infektioner i tænder og tandkød.  

Ved betændelsestilstande i tandkødet og knoglen, som tænderne sidder fast i, vil bakterierne kunne sprede sig til blodbanen via tandkødslommerne og derved blive ført rundt i kroppen. Bakterier, der ikke bekæmpes af immunforsvaret, vil slå sig ned, de steder i kroppen, hvor man har et svagt punkt. Det kan medføre sygdom og forværre eksisterende sygdomme.

Patienter med hjertekarsygdomme, organtransplanterede, diabetikere og patienter med indopererede kunstige led skal ligeledes være opmærksomme på den forhøjede risiko for infektion.

Mundtørhed er en hyppig bivirkning ved medicin og forekommer hyppigt i forbindelse med gigtsygdomme.

Vi producerer normalt en halv til en hel liter spyt i døgnet. Spyttets funktion er blandt andet at fugte vores mund, så vi kan tale og synke. Spyttet neutraliserer også syrligheden i det, vi spiser og drikker og styrker vores evne til at smage. Spyttet hjælper samtidig også med at holde vores tænder rene ved nærmest at skylle tænderne fri for madrester. Uden spyt klistrer maden til tænderne. Det gør det svært at holde tænderne fri for madrester og belægninger af bakterier. Dermed øges risikoen for huller i tænderne og tandkødsbetændelse.

Det er ikke sikkert, at den enkelte opdager at have mindre spyt, men man kan opleve, at det er svært at synke og tale, og at der opstår ømhed, sarte og irriterede slimhinder måske med revner, blister, sår og svamp i og omkring munden. Tandplejeren kan måle, om man mangler spyt og rådgive om hjælpemidler, der kan lindre og stimulere produktionen af spyt.

Få mere information og gode råd ved mundtørhed

Elektriske tandbørster har et væsentligt større greb end almindelig tandbørster. En elektrisk tandbørste udfører selv den korrekte børstebevægelse, men det er vigtigt, at du kommer hele vejen rundt om tanden og ikke bare børster på tændernes tyggeflader, idet plak samler sig ved tandkødskanten.

Hvis man ikke har elektrisk tandbørste eller synes, den er ubehagelig at bruge, findes der på markedet forskellige greb, der kan sættes på almindelige tandbørster. Rengøring af tandmellemrum er også vigtigt, da der hurtigt ophobes bakterier mellem tænderne. 

Tørhed i munden kan lindres ved at fugte munden med vand. På det danske marked findes endvidere adskillige spyterstatningsprodukter, hvoraf flere kan købes i håndkøb på apoteker og i Matas. Eksempler på de fugtende spyterstatningsmidler er f.eks. spray, mundskyl og gel. Tyggegummi, bolsjer og pastiller uden sukker kan også stimulere til mere spyt. På tandklinikken vejleder og instruere tandplejeren i brugen af hjælpemidler ved mundtørhed.